Main Menu
PODCASTEN OM KUNDETYPER | Episode 30

Episode 30: Hvad der sker, når et brand ikke er troværdigt

I denne episode vender vi det finurlige fænomen “suspension of disbelief” – og hvorfor det kan være altafgørende for dit brand. Vi taler om vandflasker i Downton Abbey, utroværdige sælgere i blå habitter og hjemmesider, der crasher hele fortællingen.

Hvordan kan en enkelt detalje slå revner i hele dit brandunivers? Og hvordan undgår du det? Vi kalder det vandflasker – og du vil aldrig kunne ikke se dem igen.

Lyt med, og få konkrete eksempler på, hvordan du bygger en brandfortælling, kunderne kan tro på.

Se oversigten med alle vores episoder >>

Er du blevet nysgerrig på at vide endnu mere om Emotionelle Kundetyper®,
har vi her et par forslag til at komme godt igang

Rådgivning

kundetyper rådgivning

Det kan være en god idé at få hjælp til finde den kundetype, der passer bedst til jeres brand og virksomhed.

Få rådgivning i valg af kundetype til jeres brand her >

Kundetypebogen

Lommebogen | Emotionelle Kundetyper®

Få en grundig introduktion til   segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper®, dets tilblivelse samt den optimale anvendelse i “Lommebogen – Emotionelle Kundetyper®”

Køb bogen her >

Redskaber

Med vores enkeltstående redskaber. kan du arbejde målrettet med specifikke indsatser i jeres markedsføring.

Ordlister til kundetyperne >

Farveguide til kundetyperne >

Transskription

Morten Kyvsgaard
(0:10) Velkommen til episode 30 af podcasten om kundetyper. (0:16) Vi fejrer det her skarpe hjørne med at snakke om vandflasker og at sætte sin skepsis en lille smule på pause, sagt på godt dansk. (0:25) Vi skal nemlig snakke om noget så fancy som det der på engelsk hedder suspension of disbelief.
 
(0:33) Og det er den episode du ikke vidste du havde brug for, men nu får du den alligevel. (0:39) Fordi at inden vi er færdige her, så har vi både rundet vandflasker, Downtown Abbey og branding. (0:45) Og hvordan det hænger sammen, det må vi lige prøve at finde ud af at sende i forhold til det.
 
(0:49) Kan du ikke lige starte med det her utroligt fancy program suspension of disbelief. (0:56) Hvorfor skal vi snakke om det?
Sanne Dollerup
(0:58) Jo, altså lige først for at fortælle hvad det er. (1:02) Så suspension of disbelief det kommer fra teori omkring fiktive fortællinger. (1:08) Så de har forsøgt at finde ud af hvordan kan det være vi kan leve os ind i en fiktiv fortælling.
 
(1:14) Hvordan kan det være at vi sidder fuldstændig opslugt i en fiktiv fortælling. (1:18) Og en af de ting det er suspension of disbelief, det er at vi frivilligt sætter vores skepsis på pause. (1:26) Altså vi beslutter os simpelthen for, nu lever jeg mig ind i Harry Potter.
 
(1:31) Nu lader jeg som om for en stund at det er rigtigt. (1:35) Og grunden til at jeg kan leve mig ind i det, det er fordi logikkerne hænger sammen i Harry Potter. (1:39) Det han siger og det han gør, det er det jeg kan forvente.
 
(1:42) Og verden omkring ham hænger sammen, alle logikkerne hænger sammen. (1:46) Og det er også det vi siger med branding, alle logikkerne skal hænge sammen. (1:50) Men kunden skal stadigvæk tage en beslutning om, eller seren i det her tilfælde, om at sætte sin skepsis på pause.
 
(1:57) Ved at beslutte sig for at leve sig ind i fortællingen.
Morten Kyvsgaard
(2:01) Så det er sådan noget der foregår ubevidst, kontinuerligt.
Sanne Dollerup
(2:04) Ja, det er ikke sådan vi sætter, nu gør jeg det.
Morten Kyvsgaard
(2:07) Nu tror jeg på det, nu tror jeg på det.
Sanne Dollerup
(2:08) Ja, men man har måske alle sammen forsøgt, hvad er det en situation hvor der er en der siger, man sidder ved siden af en og ser en film, og så ser den anden person, det kan ikke passe. (2:14) Det er helt forkert for den tidsperiode. (2:17) Eller, sådan ville det aldrig se ud på det tidspunkt.
 
(2:19) Og som egentlig ødel, hvor man siger, jamen prøv at hør, nu må du lige leve dig lidt ind i det. (2:23) Og det er så en der ikke har sat sin suspension of disbelief i gang. (2:29) Fordi at den person kan se logikkerne ikke hænge sammen.
 
(2:32) Men sådan er det jo fiktive fortællinger. (2:34) Det er jo fiktivt. (2:35) Så der vil være noget der ikke hænger sammen, eller noget der måske ikke giver mening.
 
(2:38) Så man er nødt til at beslutte sig for, at ja, i den rigtige verden er der ikke drager. (2:43) Men det at sige, at nu er der drager, nu leger vi lige, der var drager.
Morten Kyvsgaard
(2:47) Ja. (2:48) Og det skal vi lige vende i forhold til brandingen lige om lidt. (2:52) Hvordan det er relevant.
 
(2:54) Fordi det har jo sit afsæt i skynde-litteraturen.
Sanne Dollerup
(2:58) Ja, altså fiktive fortællinger. (3:00) Ja, fiktive fortællinger.
Morten Kyvsgaard
(3:00) Fiktive fortællinger. (3:03) Og jeg ved at du har et eksempel fra netop fiktionens verden.
Sanne Dollerup
(3:09) Ja, et godt eksempel det er fra serien Downtown Abbey. (3:14) Som er optaget, ja det er jo optaget nu, men det er mening det skal være fra starten af 1900-tallet. (3:20) Og der skete der det på et tidspunkt, at alle karaktererne i Downtown Abbey, de stod foran en pejs.
 
(3:27) Og så blev der taget sådan et pressebillede. (3:30) Og det kom der en del omtaler omkring, fordi bag ved personerne stod der nemlig en vandflaske.
Morten Kyvsgaard
(3:35) Ja.
Sanne Dollerup
(3:35) Og folk lagde jo mærke til at der var den her vandflaske. (3:38) Og det der sker når man ser en vandflaske i Downtown Abbey fra begyndelsen af 1900-tallet, så er det en fejl. (3:46) Ja.
 
(3:46) Det er en fejl i universets logik og struktur, i den fiktive fortællingens logik og struktur. (3:52) Og derfor så kan vi ikke længere på samme måde sætte vores skeptisk på pause. (3:57) Så sker der simpelthen det der kommer sådan et brud i vores oplevelse.
 
(4:01) Hvor man opdager simpelthen og tænker, at det er fiktivt.
Morten Kyvsgaard
(4:07) Ja.
Sanne Dollerup
(4:08) Og man kan godt leve sig ind i det igen, men lige for en stund så tænker man, nå ja, det er bare fiktion. (4:12) Det er det der sker når man har en vandflaske på den måde.
Morten Kyvsgaard
(4:16) Så det der dybest set sker, det er at man egentlig bliver bevidst om, at det er fiktivt.
Sanne Dollerup
(4:22) Ja, det gør man. (4:24) Det er lige præcis det der sker.
Morten Kyvsgaard
(4:25) Og det er jo selvfølgelig et meget grældt eksempel, må man sige, på en måde, der ikke måske. (4:34) Jeg tænker på, at jeg mener, at der er en hjemmeside, der hedder moviemistakes.com.
Sanne Dollerup
(4:38) Ja, lige præcis. (4:39) Der er rigtig mange, der går op i at finde de der fejl.
Morten Kyvsgaard
(4:41) Så finder fejlen hele tiden. (4:43) Nok om det, men hvordan relaterer det her så til branding og kundetyper?
Sanne Dollerup
(4:50) Jamen det er jo netop det der med logikkerne. (4:52) Så mange brands er centreret omkring forskellige og modsatrettede logikker. (4:58) Så det vil sige, at hvis man nu f.eks. kigger på sine interne værdier i virksomheden, og så kigger man på, hænger de her værdier egentlig sammen? (5:08) Og det gør de typisk ikke. (5:09) Og så står der sådan noget med, at vi er både personlige, ambitiøse, handelskraftige, nærværende, kreative og gennemsigtige. (5:16) Altså vi er det hele.
 
(5:18) Og det vil sige, at du kan ikke skabe en fiktiv fortælling omkring det, fordi logikkerne simpelthen ikke hænger sammen.
Morten Kyvsgaard
(5:23) Nej, altså værdierne de clasher simpelthen.
Sanne Dollerup
(5:24) De er modsatrettede. (5:26) Det kan ikke lade sig gøre at være alle sammen og bygge en troværdig brandfortælling. (5:31) Så det man egentlig skal gøre, det er at man skal starte med at tænke, at opbygge et brand, det er også at opbygge en fiktiv fortælling omkring produkterne.
 
(5:39) Og det er det, vi skal gøre, og vi skal sørge for at opbygge en fiktiv fortælling, hvor logikkerne hænger sammen. (5:47) Fordi hvis logikkerne hænger sammen, så kan der nemlig ske det, at kunderne de sætter deres skeptisk på pause, suspension of disbelief, og så for et stund så lever de sig ind i det her brand, selvom det måske kan virke en smule fiktivt. (6:01) Så hvis man nu ser et arrangement, hvor en virksomhed indenterer deres kunder til et VIP-event, og der er champagne, og der er tjenere, der render rundt, og der er et oplæg med en eller anden sportsstjerne, og man tænker sådan lidt, det er godt nok, det er nærmest helt fiktivt på en eller anden måde.
 
(6:20) Men det er det, der gør, at vi kan leve os ind i det. (6:22) Og så kan man lege, at jeg har sådan en vigtig person, og jeg er med til det her event. (6:27) Det er det, der gør, at det bliver en stærk fiktiv fortælling.
 
(6:29) Og så sætter jeg min skeptisk på pause, og lever mig for en stund ind i det her univers. (6:34) Det er det, det handler om med branding. (6:38) Og det skal man selvfølgelig gøre både til sine events, og sine opslag på sociale medier, og sælgeren skal gøre det, og hjemmesiden skal gøre det.
 
(6:45) Altså alle dele af den eksterne kommunikation skal fortælle den her fiktive fortælling. (6:52) Så kunderne har den der oplevelse af suspension of disbelief.
Morten Kyvsgaard
(6:57) Ja, og så bliver brandet opfattet trofærdigt i sidste ende.
Sanne Dollerup
(7:01) Ja, og det er jo egentlig en god oversættelse, at sætte sin skeptisk på pause. (7:07) For det er faktisk det, der sker, det er, at jeg ikke længere som potentiel kunde så skeptisk mere.
Morten Kyvsgaard
(7:13) Nej, og vi møder vel altid nogle nye ting, nye brands. (7:18) Alt nyt bliver vel mødt med en naturlig form for menneskelig skeptisk.
Sanne Dollerup
(7:22) Ja, præcis.
Morten Kyvsgaard
(7:23) Som man så skal overbevises om. (7:26) Enten er, hvordan jeg skal forholde mig til det her.
Sanne Dollerup
(7:28) Ja, lige præcis. (7:29) Og det er også sådan helt ubevidst. (7:30) Hvis fortællingen hænger sammen i logikkerne, så vil du have en kunde, der er meget mindre skeptisk.
Morten Kyvsgaard
(7:36) Ja.
Sanne Dollerup
(7:38) Fordi der sker det her suspension of disbelief.
Morten Kyvsgaard
(7:42) Ja. (7:43) Jeg ved, du har lavet nogle fiktive eksempler, skal jeg lige skynde mig at sige, i forhold til de enkelte kundetyper. (7:52) Og nu refererer vi til det som vandflasker.
 
(7:55) Nu ved man, hvorfor vi snakker om vandflasker. (7:58) Det er tilbage til Downtown Abbey. (8:00) Men nogle forskellige, skal vi kalde det, fejl i universet i forhold til den enkelte kundetype.
Sanne Dollerup
(8:07) Ja. (8:08) Og jeg kunne også godt tænke mig lige at sige, at prøv næste gang I ser noget, hvor der sker den her suspension of disbelief. (8:15) F.eks. Downtown Abbey. (8:16) Hvis man kigger på det billede, man kan google sig frem til Downtown Abbey. (8:19) Water bottle. (8:20) Ja, water bottle.
 
(8:21) Lige så snart, når man ser det der billede, så kan man se, at man lever sig lige for en stund ind i starten af 1900-tallet. (8:26) Men lige så snart man ser vandflasken, så kan man mærke den der følelse af, at det bliver brudt. (8:31) Så det er det, der sker i de her eksempler.
 
(8:33) Så det første eksempel, hvis I forestiller jer et tøjbrand, som er meget rødt. (8:38) De har mange anderledes stile, der er mange farver. (8:44) Modellen ser selvfølgelig altid sure ud og meget seriøse i de her røde brands.
 
(8:50) Og det er bare noget, der skiller sig ud af anderledes. (8:54) Så kan der komme til at ske det, at man hyrer en helt almindelig sælger til sådan et brand. (8:58) Og så skal den sælger ud til nogle forskellige butikker og sælger det her unikke tøjmærke ind.
 
(9:05) Og der kan der opstå en vandflaske, hvis man f.eks. hyrer sådan en 50 plus sælger. (9:09) Og det er helt okay. (9:11) Og især hvis det så også er en mand.
 
(9:14) De repræsenterer ligesom noget andet end nogle kvinder, de gør. (9:16) Så nu forestiller jeg en 50 plus mand i sådan en egnosmæler habit. (9:22) I kender da godt den der mørkeblå jakke og spidsede sko og sorte bukser.
 
(9:27) Og han skal så ud og opbevise folk om at købe det her helt unikke tøjmærke. (9:33) Så bliver han en vandflaske i den fiktive fortælling omkring det unikke, det anderledes, det spændende. (9:41) Vi rykker grænser, vi er provokerende.
 
(9:44) Så kommer sådan en helt almindelig sælger ind. (9:49) Så sker der det, at fortællingen omkring brandet crasher. (9:54) Så den indkøber, der står og skal købe tøjet til sin butik, vil måske ikke tænke, okay det passer ikke sammen.
 
(10:00) Men man får bare sådan lidt en skepsis, altså skepsisen øs. (10:05) Så hun vil stå og tænke, hvis det nu er en kvinde. (10:08) Hun vil ikke helt have samme mavefornemmelse omkring det, for der er noget off.
 
(10:11) Der er noget her, jeg ikke lige kan sætte fingeren på, men der er noget, der ikke er rigtigt. (10:15) Så han bliver simpelthen en vandflaske. (10:17) Hvorimod hvis man tog ham til et andet brand, ville det være fantastisk.
 
(10:20) Så det er jo kun, fordi vi sætter ham ind i en rød fortælling, så bliver han en vandflaske. (10:27) Den næste, det er fx hvis man forestiller sig en gul kundetype. (10:33) Et gul koncept med nogen, der sælger ansigtscreme, hvor det sådan er meget varmt, hvor man har influencer, der fortæller om, hvordan de har ændret deres liv og brugt den her ansigtscreme.
 
(10:45) Det hele er bygget op på sociale medier, hvor der er rigtig mange følelser omkring det, og man laver sådan en helt community på sociale medier, som man skal til en gul kundetype. (10:54) Så lige snart jeg trykker køb i Linktreet, så kommer jeg ind på en hjemmeside, der var iskold. (11:00) Det er bare hvid baggrund, og så er der produkter, og så står der en pris og nogle ingredienser.
 
(11:08) Det er også en vandflaske, for det ødelægger den fiktive fortælling, jeg lige var i gang med. (11:13) Så virker det bare fuldstændig kold og kynisk business. (11:18) Så får jeg ligesom at vide, at i gul verden handler det meget om, at vi er veninder, og det er ikke engang en kunderelation, det er en veninderrelation, jeg prøver bare at hjælpe dig.
 
(11:26) Hvor jeg så kommer ind og skal købe produktet, så bliver jeg mindet om, at det var bare business. (11:30) Jeg er bare en kunde i det her setup. (11:35) Så derfor kunne det også være en vandflaske.
 
(11:40) Den blå kundetype, det kunne eksempelvis være, hvis man forestiller et meget blødt brand, med fokus på resultat og effektivitet. (11:48) Du ved, vi rykker, at der sker noget, når du kommer til os. (11:51) Det kan være nogen, der sælger annoncering eller et eller andet i den stil.
 
(11:56) Så kontakter jeg dem som kunde, og det første, de foreslår, det er, hvad med du kommer forbi til et møde. (12:02) Vi tager lige et møde, og vi bor her og her, og jeg kan også komme hen til dig og holde et møde. (12:06) Det vil være meget typisk af en sælger, hvis virksomheden er i området, så vil de sige, at jeg kommer lige forbi, og så kan vi tage en snak om det.
 
(12:13) Det vil den blå kundetype have en rigtig dårlig mavefornemmelse omkring. (12:17) Det vil virkelig ødere skeptisk helt vildt, fordi det er det modsatte af effektivitet. (12:22) Det vil få mig som blå til at tænke, at det er godt nok en gammeldags virksomhed, den der.
 
(12:28) Skal alle vores møder være på den måde? (12:30) Det er jo enormt meget tidsspilligt, og hvordan har du tid til at køre ud til mig og tilbage igen? (12:33) Jeg troede, I havde gang i noget.
 
(12:34) Jeg troede, der skete noget ved jer.
Morten Kyvsgaard
(12:35) Ja, og hvis vi skal være first mover ved jer, så hvorfor kommer du så ud og er uldskuld på den måde?
Sanne Dollerup
(12:40) Ja, lige præcis. (12:41) Det er virkelig en modsatrettet logik. (12:44) Så at foreslå en blå kundetype et fysisk møde, vil også være en vandflaske.
 
(12:51) Den sidste, det er også bare et lille lavpraktisk eksempel, men hvis nu forestiller jeg en meget traditionel virksomhed, der måske sælger forsikringer, og så er der masser med småt, og du skriver så til en sælger eller en rådgiver, som de kalder sig, og så får du lige at stille nogle spørgsmål på mail. (13:14) Og så svarer den der rådgiver tilbage, blablabla, svarer på dine spørgsmål, og sidst står der så nede i bunden af signaturen, varme solskils hilsen op fra Hans. (13:25) Eller varme knus fra Anette.
 
(13:30) Og det her, det er jo selvfølgelig et tænkt eksempel, men det er ikke et utænkeligt eksempel.
Morten Kyvsgaard
(13:35) Men det sker hver dag.
Sanne Dollerup
(13:36) Ja, det sker hele tiden. (13:39) Det er også en vandflaske, og faktisk, det er jo en ekstremt lille ting. (13:44) Eller også en anden ting, som folk gør, det er også at kalde sig nogle bestemte ting, når de er på Teams-møder, eller Zoom-møder, så hedder de også en eller anden glade line, eller sådan noget, og så en emoji.
 
(13:59) Og det er okay, hvis man havde den gule kundtype, så ville det være det bedste i verden. (14:05) Så det handler jo om det der med, at logikeren skal hænge sammen. (14:08) Og det er jo kun sjovt, fordi logikeren netop ikke hænger sammen.
Morten Kyvsgaard
(14:11) Ja, og det bliver tydeligt.
Sanne Dollerup
(14:12) Ja, men hvis det var et gult brain, der skrev varme solskils hilsen, så ville du bare tænke, dejligt, hvor er det skønt. (14:18) Altså dejligt med noget varme i mælet, i stedet for det iskolde mælet hele tiden. (14:23) Så vi kan komme til hele tiden og lave de her vandflasker.
Morten Kyvsgaard
(14:25) Og gøre det vel hele tiden.
Sanne Dollerup
(14:26) Ja, så det man skal prøve at kigge på, det er, hvornår laver vi egentlig en vandflaske her i virksomheden? (14:30) Hvor er vores vandflasker hen? (14:32) Og det er jo det, man kan med kundetyper.
 
(14:34) Man kan spotte vandflaskerne.
Morten Kyvsgaard
(14:35) Jeg kommer også til at tænke på sådan noget, som når et brain eksempelvis havner i en shitstorm eller en kritik, så er det vel også der, hvor der er et moment for netop at ens suspension of disbelief, den bliver sat på prøve.
Sanne Dollerup
(14:54) Ja, det må man godt sige. (14:55) Når man ender i den slags shitstorm, det kommer jeg så an på, hvad for en det er, men når man ender i den slags, så bliver værdisættet og den grundlæggende fortælling virkelig tydelig. (15:07) Så er det ekstremt vigtigt, at vi ved, hvem er vi, og hvad står vi for værdimæssigt?
Morten Kyvsgaard
(15:11) Ja, for der bliver man trygtestet.
Sanne Dollerup
(15:13) Det gør man virkelig. (15:14) Og der kan det jo være skadeligt at gå ud og sige undskyld, undskyld, undskyld, det mente vi ikke. (15:19) Men det kan godt være, du mente det.
 
(15:20) Det kan være, det passer fint for dig at mene det. (15:24) Så derfor er der nogle situationer, hvor det bliver rigtig vigtigt at styrke sit grundlæggende fortælling.
Morten Kyvsgaard
(15:30) Kan man sige noget om, hvor tolerant man er i forhold til det her? (15:34) Du nævner, at man kan godt komme tilbage fra en vandflaske. (15:40) Men det går jo ikke, hvis det bliver store dunke.
 
(15:44) Nej, det er jo det. (15:48) Selvom det jo altid er et tændt eksempel. (15:52) Hvor graverende er det?
 
(15:54) Nogle vandflasker er større end andre. (15:55) Kan man komme tilbage fra det?
Sanne Dollerup
(15:57) Ja, det kommer an på, hvor stor den der vandflaske er. (16:00) Hvis det nu er for eksempel Downtown Abbey, så kan de jo sagtens komme tilbage, for de kender deres logik. (16:05) De ved godt, vi skal være i starten af 1900-tallet, og der er ikke vandflasker.
 
(16:08) Så vi skal ikke lige have en vandflaske igen. (16:12) Men de fleste brands ved ikke, hvad der er deres vandflaske. (16:15) Så de kommer til hele tiden at stille vandflasker alle mulige steder hen.
 
(16:19) Så laver de en forkert menupunkt, eller laver en forkert signatur, eller laver et forkert afslag på sociale medier, eller laver en eller anden video, hvor de er alt for personlige, eller laver nogle tal, hvor de virker iskolde. (16:33) Så det kommer an på, hvor mange vandflasker vi får stillet ud. (16:36) Men hvis man nu bliver opmærksom på det, og hvis man finder ud af, vi har godt nok lige den her kundetype, hold da op, vi har lavet alt det der, der var vandflasker, så kan man sagtens rette det op over tid.
 
(16:47) Men alt efter, hvor mange fejl man har lavet, så tager det selvfølgelig tid at rette dem op.
Morten Kyvsgaard
(16:51) Ja, og så er der vel også noget med, hvor meget goodwill man har. (16:54) Som du siger, man går forud. (16:55) Downtown Abbey er jo et kendt brand.
Sanne Dollerup
(16:58) Der er meget goodwill. (16:59) De fleste virksomheder, vi taler med, kommunikerer jo overvejende til en kundetype. (17:05) Måske 60-70 procent.
 
(17:08) Og hvis man er der, og man overvejende kommunikerer til en kundetype på 60-70 procent, jamen så kan du godt komme ud af det relativt hurtigt, at du har lavet de der fejl tidligere. (17:17) Men hvis du ligger mere og vakler mellem to kundetyper, hvor du den konstant træder den ene over tid, og du laver konstant vandflasker, så tager det længere tid. (17:26) Men selvfølgelig kan det lade sig gøre.
 
(17:27) Det er egentlig bare et spørgsmål om tid. (17:29) Jo større din vandflaske har været, jo længere tid tager det opret. (17:33) Fordi at kunderen skal have troværdighed til fortællingen igen.
Morten Kyvsgaard
(17:37) Og det er jo så det, der er hele opgaven, når man så lander i sådan noget der. (17:45) Der er vel også sådan en risiko for, at man ligesom sådan, som modtager nogle gange, altså hvordan ved man ligesom, hvornår vi rammer skiven i forhold til det, altså at det enten bliver for meget eller for lidt. (17:58) Altså hvordan kan man som, med dem I arbejder med, blive klogere på det, og hvordan ved man, når man rammer skiven, altså hvordan bliver man bevidst om de der ting?
Sanne Dollerup
(18:09) Jo altså det vi gør, alle brands og alle virksomheder, der er kommet igennem vores forretning, de starter med enten at få sådan et gratis oplæg, online oplæg, hvor jeg kommer ud og overbeviser folk om, at det er kundetyper, der er vejen frem, eller vi snakker med dem. (18:26) Fordi der er altså nogen, der har nogle spørgsmål internt. (18:30) Så afgør vi kundetypen for virksomheden, og så når man ved kundetypen, det er jo step 1.
 
(18:36) Så begynder man at være bevidst. (18:38) Så skal man selvfølgelig lære noget om den kundetype. (18:41) Og det er jo sådan, at vi har kurser og emoji-guides, og ord-lister og influencer-lister og fund-guides, og alle de der meget lavpraktiske ting, så det er jo egentlig det vi gør, det er at vi sørger for at klæde kunderne, vores kunder på, til at spotte de her vandflasker.
 
(18:56) Og det er også det, man bliver god til, når man også bliver uddannet i det. (18:59) Man bliver super god til at se, der er en fejl, der er en fejl, der er en fejl. (19:03) Også i helt store, meget etablerede brands, der kan man stadigvæk se, nå, der var lige en ting, der gik forkert der.
 
(19:09) Og der kan de faktisk optimere rigtig meget lige på den derovre.
Morten Kyvsgaard
(19:12) Og så går I ind og finder ud af, hvor er de laveste tingene frugter i forhold til, hvilke vandflasker skal vi fjerne først?
Sanne Dollerup
(19:20) Ja, vi kan se, hvor laver vi den største bryllup. (19:23) Altså f.eks. noget med, en rigtig stor bryllup, det er en grøn virksomhed, hvor direktøren kører i en kæmpe bil. (19:29) Det er en kæmpe bryllup.
 
(19:31) Og det kan være lidt svært at overvise chefen om det. (19:33) Det er ikke det, man skal sælge ind på i hvert fald. (19:37) Men man skal i hvert fald som første, bare blive bevidst om, at det er en fejl.
Morten Kyvsgaard
(19:40) Og hvorfor det er det.
Sanne Dollerup
(19:42) Ja, men nemlig, hvorfor er det en fejl til en grøn kund? (19:46) Hvad er det, det sender af signaler? (19:48) Når man gerne vil opbygge en grøn fortælling.
 
(19:51) Men det er virkelig en vandflaske, hvis man har en grøn virksomhed, og man kommer ud til en kunde i en stor kæmpe bil.
Morten Kyvsgaard
(19:58) Jamen, jeg kan også godt lide det her. (19:59) Jeg håber, at noget af det, man tager med, udover min snak om vand, som jo er fint.
Sanne Dollerup
(20:04) I bliver så tørste efter det her.
Morten Kyvsgaard
(20:07) Så er det jo også det der med, at de eksempler, du nævner, er jo både det fysiske, der møder det digitale. (20:15) Så det er hele vejen rundt. (20:16) Det er jo også de små, subtile signaler, som en bil på en parkeringsplads ved et kundemøde.
 
(20:21) Eller hvordan sælgeren går klædt.
Sanne Dollerup
(20:24) Ja, det er alle dele af forretningen. (20:26) Hvilke lokaler vi har, og hvilken kaffe, vi giver til kunderne. (20:32) Hvordan vores hjemmeside er, hvordan ladningssiden er bygget op.
 
(20:35) Hvilke logoer vi har på hjemmesiden. (20:37) Hvilken baggrund vi har på vores video-materiale. (20:41) Hvor lange vores tekster er.
 
(20:43) Det er jo alle dele af markedsføringen.
Morten Kyvsgaard
(20:45) Der er vandflaske over alt.
Sanne Dollerup
(20:46) Der er vandflaske over alt. (20:47) Men heldigvis i de fleste brands, så er de ubevidst kompetente. (20:52) De har en lånårende mavefornemmelse om, hvordan tingene skal være.
 
(20:55) Men så kommer de til at træde ved siden af.
Morten Kyvsgaard
(20:58) Så nu, når man har hørt den her lille snak om vandflasker, så kan man jo eventuelt prøve at vende den indad, hvis man repræsenterer et brand, og prøver at se på, om logikkerne hænger sammen. (21:13) Om man kan spotte nogle af de vandflasker, der eventuelt er. (21:17) Skal man have nogen til at kigge på det, kan man godt selv.
Sanne Dollerup
(21:22) Der er jo nogen, der lytter til den her podcast, som kender deres kundetype, som arbejder med kundetyper rigtig meget. (21:26) De kan jo godt se, når det er der og der. (21:29) Der kan det godt hjælpe at snakke om vandflasker internt.
 
(21:32) Prøve at præsentere det her begreb med, og så sige, nu arbejder vi med den gule kundetype her. (21:38) Når vi laver noget, der ikke er gul, så kan vi jo kalde det en vandflask.
Morten Kyvsgaard
(21:40) Ja, det lyder da også meget mere safe, i stedet for at snakke om fejl. (21:44) Det er jo dybest set en fejl i universet.
Sanne Dollerup
(21:46) Ja, det er en fejl, ja.
Morten Kyvsgaard
(21:48) Men en neutral snak om det, det må være en vandflask.
Sanne Dollerup
(21:50) Ja, lige præcis. (21:51) Der synes jeg, det er et meget godt begreb. (21:54) Og jeg ved, der er flere af vores kunder, der snakker om vandflasker.
 
(21:57) Så på den måde, så kan man gøre det.
Morten Kyvsgaard
(21:59) Så det bliver en del af vokabularet.
Sanne Dollerup
(22:01) Ja, det gør det.
Morten Kyvsgaard
(22:05) Hvis man vil læse mere om vandflasker eller kundetyper, så kan man gå ind på kundetyper.dk og starte der. (22:12) Og ellers, så vender vi tilbage i næste episode, som kommer til at handle om UGC. (22:20) User Generated Content til kundetyper.
 
(22:23) Tak for snakken.
Sanne Dollerup
(22:24) Selv tak.

Kontakt os

Vi ser frem til at høre fra dig.

Se Institut for Kundetypers privatlivspolitik her.

KONTAKT
Konsulent
Viden
Leverandør
Diverse

2025. Alle rettigheder tilhører Institut for Kundetyper. CVR-nummer: 36476540

Scroll to Top