Anita ved altid, hvordan hun skal markedsføre sig effektivt

Anita Wodstrup Madsen er indretningskonsulent og har i 18 år arbejdet professionelt med indretning til private og erhverv.

Hun har efterhånden hjulpet mere end 3000 kunder med både små og store projekter.

Anita har fulgt Institut for Kundetypers udvikling på sidelinjen gennem flere år, og hun har, efter eget udsagn, altid haft en naturlig nysgerrighed på området.

Til at starte med havde Anita, som mange andre, én hjemmeside, der henvendte sig både til private og erhverv:

“Min kommunikation var ret mudret, fordi jeg forsøgte at ramme både private og erhvervskunder. Det betød faktisk, at hvis en beslutningstager fra en virksomhed forvildede sig ind på siden, virkede det faktisk uprofessionelt for dem. Mit budskab var uklart – fordi eksempelvis billeder fra private cases, hvor der var fyldt med sofapuder og fine tapeter, slet ikke ramte beslutningstageren, som dermed let kunne blive i tvivl om, hvorvidt, jeg også kunne finde ud af, at indrette til erhverv”

Fra pinlig til stolt

Derfor blev Anita og Institut for Kundetyper hurtigt enige om, at kommunikationen skulle tydeliggøres både efter den udvalgte kundetype, men også opdeles efter henholdsvis erhvervskunder og privatkunder på to forskellige hjemmesider.

Fremadrettet valgte hun, at målrette boligstil.dk til sine potentielle private kunder, og målrette erhversindretning.dk til sine potentielle erhvervskunder.

Initiativerne gav hurtigt pote:

“De kunder, jeg får, kommer fra mine hjemmesider og fra referencer, og det er helt klart de nye hjemmesider, der har løftet mig. Jeg er blevet stolt af at vise folk ind på mine hjemmesider. Før jeg fik dem lavet om, ville jeg næsten ikke give et visitkort, fordi jeg syntes, det var tæt på pinligt med alle de blandede cases og et generelt rodet udtryk. For mig er det helt altafgørende, at budskabet er tydeligt på mine hjemmesider – det er jo mit udstillingsvindue.”

Bruger tiden bedre

Udover hjælpen med hjemmesiderne, har samarbejdet med Institut for Kundetyper også gjort Anita bedre til at vurdere, hvordan hun får mest muligt ud af sin tid og ressourcer:

“Før mit samarbejde med Institut for Kundetyper brugte jeg mange ressourcer på at markedsføre mig på messer. Ud fra kundetypemetoden kom vi frem til, at det var bedre at blive tydelig på mine hjemmesider, fremfor at bruge 5 dage og en masse penge på messer. Det har givet rigtigt meget, og jeg har sparet en masse tid, som kan bruges på noget andet – fx flere kunder”

Anita er den dag i dag ikke i tvivl om, at en god del af forklaringen på den store efterspørgsel, hun oplever i dag, skyldes en knivskarp kommunikation:

“Mine privatkunder er blevet endnu gladere og jeg har endnu mere at lave der. Mine erhvervsopgaver er også både blevet flere og større. Jeg løser ikke længere kun små opgaver for små erhvervsdrivende. I dag laver jeg blandt andet også indretning for en større dansk virksomhed i udlandet”.

Anita mener, at metoden om Kundetyperne har været til stor gavn for hendes virksomhed, og samtidigt givet hende mere overskud til at passe forretningen:

“Når jeg har en fastlagt kundetype foran mig, så ved jeg, hvad jeg skal, og hvem jeg skal kommunikere til. Om det er indenfor tekster eller billeder, så ved jeg altid, hvad jeg skal gøre. Det er super dejligt, at vide hvad man skal kommunikere, når man løber 120 i timen hele tiden”.

Både store og små virksomheder vil kunne få gavn af at indarbejde metoden om Kundetyper i deres hverdag, mener Anita:

“Jeg tror aldrig jeg møder nogle, hvor jeg ikke kan tænke, at de lige kunne blive lidt skarpere i, hvem de henvender sig til. Det er uanset om man er en lille virksomhed, eller større organisation, så synes jeg bare, det er vigtigt, at man kommunikerer tydeligt, og at man tør stå ved, hvem man kommunikerer til. For så rammer man bare så meget bedre.”, slutter Anita.

Anita Wodstrup Madsen
Anita Wodstrup Madsen

Indretningskonsulent og har i 18 år arbejdet professionelt med indretning til private og erhverv.

https://boligstil.dk/
https://erhvervsindretning.dk/

Scroll to Top