Når jeg sætter en kurs, så kører jeg – og det føles noget bedre at vide, at den retning, du har valgt, er rigtig end at føle, at du kører i blinde. Jeg har brugt Jannie til at sparre med for at sikre mig, at mine valg giver mening – både for mig og mine kunder.
Det er virkelig svært at kigge objektivt på ens egen forretning, og her har Jannie været guld værd. Jannie prædiker ikke en særlig strategi eller er tynget af personlige præferencer. Personligt er jeg til at få konkret, professionel og ærlig feedback, for så kan jeg meget bedre vurdere, hvad der er bedst for min forretning.
Jannie er også praktisk anlagt, så du får en rådgivning, du kan omsætte til handling med det samme. Alt sammen med øje for at skabe fremdrift i din forretning. Igen betyder det bare, at jeg får det optimale ud af min rådgivning, fordi der er et klart og tydeligt output – ingen tvivl eller gætterier bagefter.
Hvis du leder efter en saglig, professionel og inspirerende sparringspartner til at skabe fremdrift i din forretning, så kan jeg varmt anbefale dig at kontakte Jannie.