Maja Christine Kristensen er kundetypeuddannet, og til daglig arbejder hun som selvstændig markedsføringskonsulent.
Vi har interviewet Maja Christine om hendes oplevelse med Kundetypeuddannelsen:
Hvornår mødte du kundetypemetoden første gang, og hvad tænkte du om det dengang?
“Jeg husker ikke præcis, hvornår jeg mødte kundetypemetoden første gang, men det var ikke langt tid efter, at jeg blev selvstændig i 2020. Jeg var straks tiltrukket af metoden, fordi jeg i mange af de virksomheder, hvor jeg tidligere har arbejdet, og ved mange af mine kunder, oplevede at der blev brugt meget (spild)tid på at snakke om valg af målgruppe, typer af markedsføring og prioritering af budgetter. Kundetypemetoden virkede som en god løsning på dette.”
Hvorfor valgte du at tage Kundetypeuddannelsen?
“Jeg valgte at tage Kundetypeuddannelsen, fordi jeg gerne ville udvide mine kompetencer, så jeg både kunne levere en endnu bedre ydelse til mine eksisterende kunde, blive klogere på min egen forretning og få nye spændende kunder.”
Hvilke indvendinger/barrierer havde du ift. at tage uddannelsen? Og hvorfor valgte du at tage uddannelsen på trods af disse?
“Jeg var i tvivl, om uddannelsen ville give mig en stor nok kompetenceudvidelse i forhold til investeringen, der uden tvivl er den største, jeg har lavet i min virksomhed. Jeg havde nogle rigtig gode snakke med Jannie om udbyttet og fik hjælp til at søge Iværksætterpuljen, hvilket samlet overbevidste mig. Derudover er det en kæmpe fordel, at man kan betale for uddannelsen i rater, så investeringen ikke skal falde på én gang.“
Hvad er den største forskel på dig fagligt før og efter, du har gået på Kundetypeuddannelsen?
“Jeg er blevet langt mere sikker i mine valg indenfor branding og markedsføring og ikke mindst i mine anbefalinger – og måder at snakke – til kunder.“
Hvordan har du fundet tid til uddannelsen i en travl hverdag?
“Jeg har fra start prioriteret kompetenceudvikling som en vigtig del af min virksomhed, og jeg sætter hver måned dage af til at få ny viden, læse om branchenyheder og udvikle min forretning og egne kanaler. I løbet af det halve år, som uddannelsen tager, har jeg prioriteret denne tid på Kundetypeuddannelsen.“
Hvad har været det bedste ved uddannelsen?
“Udover at lære et virkeligt spændende felt godt at kende har det bedste ved uddannelsen været de andre på holdet, som har kigget på materiale og cases med andre øjne end mig selv, og det har gjort, at jeg har lært endnu mere end ved et selvstudie.”
Har Kundetypeuddannelsen været pengene og tiden værd? Hvorfor?
“Jeg synes helt sikkert at Kundetypeuddannelsen har været pengene og tiden værd, både fordi jeg har fået en vigtig kompetence, som gør, at jeg kan løse mine kunders opgaver endnu bedre end før, men også fordi jeg oplever at spare tid på mine opgaver grundet de mange gode værktøjer.”
Er der andet, der er relevant for andre at vide om Kundetypeuddannelsen, som du gerne vil fortælle om afslutningsvist?
“Der er to ting, som jeg har været overrasket over at få som udbytte ved at tage Kundetypeuddannelsen. Den ene er, hvor meget jeg har lært om min egen virksomhed, og det andet er, hvor meget bedre mine arbejdsprocesser er blevet, fordi jeg kan bruge kundetypeværktøjerne til at optimere både i forarbejde, eksekvering og korrektur.”