“Kundetypeuddannelsen øger min effektivitet og kvaliteten af mine løsninger”

Mia Weinreich er en af vores kundetypeuddannede, og hun bruger kundetyper i hendes arbejde som marketing manager og recruitment coordinator hos CH System A/S

Vi har interviewet Mia om hendes oplevelse med Kundetypeuddannelsen

❓ Hvornår mødte du kundetypemetoden første gang, og hvad tænkte du om det dengang?

“Mit første møde med kundetypemetoden var under en frokostpause på Social Ads Konferencen tilbage i 2022, hvor jeg tilfældigt havde fornøjelsen af at sidde ved bord med bl.a. Sanne Dollerup. Der blev hurtigt en god dialog ved bordet, og Sanne fortalte om det foredrag, hun skulle give omkring de Emotionelle Kundetyper.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg i starten nok ret skeptisk og betragtede det blot som en tilføjelse til de eksisterende segmenteringsværktøjer. Jeg frygtede, at det blot var en ny måde at “kasseinddele” målgrupper på, hvilket kunne virke overflødigt i lys af den allerede omfattende mængde af råd og informationer tilgængelige. Men samtalen med Sanne fangede alligevel min interesse på et eller andet plan, så jeg blev nødt til at vide mere.”

❓ Hvorfor valgte du at tage Kundetypeuddannelsen?

“På samme messe, som jeg mødte Sanne, modtog vi et eksemplar af bogen “De Emotionelle Kundetyper”, som i første omgang samlede støv på reolen i et par måneder, før jeg fik tid til at læse den. Men da jeg først kom i gang med at læse, tog det mig ikke længe, før jeg havde læst den.

Jo mere jeg læste i bogen, desto flere ”aha” oplevelser oplevede jeg, og jeg kunne genkende mange af de beskrevne træk hos både mig selv og den målgruppe, jeg til daglig arbejder med. Det var nu lidt skræmmende at ens shopping og købsbeslutninger kunne beskrives så tydeligt, og at man pludselig forstod sine egne valg på en helt ny måde.

Efter at bogen var læst, begyndte jeg at undersøge nærmere omkring de Emotionelle Kundetyper. Det blev klart for mig, at tilgangen til de Emotionelle Kundetyper ikke bare var teoretisk, men også understøttet af løbende videnskabelige opdateringer og praktiske vejledninger, der kunne hjælpe med at forbedre tilgangen til min målgruppe. Uddannelsen virkede herefter som en ideel måde at udvide mine faglige kompetencer på og samtidig blive endnu bedre til mit arbejde.”

❓ Hvilke indvendinger/barrierer havde du ift. at tage uddannelsen? Og hvorfor valgte du at tage uddannelsen på trods af disse?

“Min største bekymring var omkostningerne forbundet med uddannelsen. Det var en betydelig investering, og jeg spekulerede på, om den virkelig kunne betale sig. Heldigvis har investeringen allerede vist sig at være værdifuld ved at spare mig for tid og forbedre beslutningsprocesserne markant, og jeg ser frem til, at den viser sin yderligere værdi i mit daglige arbejde.

❓ Hvordan fik du din chef overtalt til at bruge tid og penge på uddannelsen?

“Det krævede flere samtaler og deltagelse i webinarer, før min leder kunne se potentialet. Men jeg fortsatte med at argumentere for den værdi, det kunne skabe for os, og til sidst fik jeg det godkendt.

Senere, fandt jeg ud af, at jeg kunne have involveret Sanne eller Jannie tidligere i processen for at fremhæve de konkrete fordele og muligheder, uddannelsen kunne bringe til vores virksomhed – så set i bakspejlet, havde det nok været en god idé og forkortet processen, fordi de er så passionerede, klart kommunikerende og overbevisende omkring de Emotionelle Kundetyper.”

❓Hvad er den største forskel på dig fagligt før og efter, du har gået på Kundetypeuddannelsen?

“Jeg har fået et helt andet beslutningsgrundlag – Før uddannelsen var jeg ofte usikker i mine valg på grund af det brede udvalg af marketingstrategier og -værktøjer. Det er jeg slet ikke mere, og jeg hviler meget mere i mig selv og mine beslutninger.

Når jeg tager til marketingkonferencer, så har jeg også et meget bedre grundlag for at til- og fravælge imellem de råd, der gives. Det kunne ofte skabe en forvirring, fordi der er så mange forskellige at vælge imellem.

Derudover oplever jeg efter uddannelsen, at jeg altid kommer til at tænke i kundetyper, når jeg snakker med andre, både faglige og personlige samtaler. Det gør også, at jeg ofte overvejer de emotionelle drivkræfter bag mine egne købsbeslutninger, hvilket både kan være udfordrende og enormt berigende.

❓ Hvordan har du fundet tid til uddannelsen i en travl hverdag?

“Interessen for emnet gjorde det nemt at integrere uddannelsen i min dagligdag, så det blev en helt naturlig del af min hverdag – Det, at kunne bruge uddannelsen løbende i mit arbejde, har gjort det langt nemmere at sætte tid af til det. De Emotionelle Kundetyper blev hurtigt til en interesse og et kerneelement i mig som person, frem for en uddannelse.

Det hjalp naturligvis også, at uddannelsen kun krævede én mødedag om måneden, hvilket gjorde det muligt for mig at planlægge mine aftenaktiviteter omkring opgaverne.”

❓ Hvad har været det bedste ved uddannelsen?

“Det er, at det har givet mig den sikkerhed i mit job, jeg ikke vidste, jeg manglede. Jeg hviler meget mere i mig selv og i mine beslutninger. Uddannelsen har også budt på værdifulde diskussioner med de andre deltagere, hvilket har givet mig en dybere indsigt i de forskellige kundetyper.”

❓ Har Kundetypeuddannelsen været pengene og tiden værd? Hvorfor? 

“Det har den helt sikkert. Uddannelsen har allerede væsentligt forbedret mine arbejdsprocesser og sparet mig for meget tid i dagligdagen.

Tidligere følte jeg, at jeg brugte for meget tid på at vælge mellem utallige strategiske tilgange, men med de nye værktøjer og metoder jeg har lært, træffer jeg nu hurtigere og mere informerede beslutninger. Dette har ikke alene øget effektiviteten i mit arbejde, men også kvaliteten af de løsninger jeg udvikler og implementerer.”

Mia Weinreich

Marketing Manager & Recruitment Coordinator

www.chsystem.dk

 

Scroll to Top