“Jeg står stærkere som brand specialist”

Karina Bech Aagaard er kundetypeuddannet og arbejder til daglig som selvstændig brand- og marketingkonsulent i brandid.

Vi har fået Karina til at fortælle om hendes oplevelse med Kundetypeuddannelsen

❓ Hvornår mødte du kundetypemetoden første gang, og hvad tænkte du om det dengang?

“Jeg stødte på kundetyper tilbage i 2022 på LinkedIn, og jeg tænkte: ”Endnu et af de såkaldte ‘håndgribelige’ segmenteringsværktøjer”, men min nysgerrighed blev helt sikkert vakt.”

❓ Hvorfor valgte du at tage Kundetypeuddannelsen?

“Det gjorde jeg, fordi jeg altid har manglet et redskab, som kunne fjerne antagelser som: ”jeg synes”, ”måske vi skulle prøve” eller ”test, test og test” – altså et redskab, som kunne fortælle, hvordan man helt præcist kommunikerer i ord og billeder til og med kunden.”

❓ Hvilke indvendinger/barrierer havde du ift. at tage uddannelsen? Og hvorfor valgte du at tage uddannelsen på trods af disse?

“Min første barriere var: ”Er det nu ikke bare endnu en metode, som claimer at være håndgribelig?”. Men efter en gratis gennemgang af mit website, et webinar om grafisk design til kundetyperne, en del researche på kundetyper.dk og en samtale med Jannie – så var det ikke længere en barriere, men mere et spørgsmål om penge, idet jeg var nystartet selvstændig.

Jannie rådgav mig i forhold til det økonomiske, og herefter var det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle, men mere om hvornår jeg kunne starte. Jeg vidste, at jeg måtte have uddannelsen, da jeg har haft efterspurgt og søgt efter en metode til at gøre kommunikation og branding håndgribelig siden 2009.”

❓ Hvad er den største forskel på dig fagligt før og efter, du har gået på Kundetypeuddannelsen?

“Jeg står stærkere som brand specialist, fordi min erfaring nu står sammen med evidensbaseret forskning. Det har gjort mig mere:

  • Selvsikker
  • Målrettet
  • Præcis

Tidligere brugte jeg rigtig meget tid på research, inden jeg skulle lave en opgave eller et projekt – jeg researcher stadig, men metoden sparer både mig og mine kunder for rigtig meget research-tid. Det er faktisk tidsbesparende både før, under og efter diverse projekter.

Jeg er blevet meget mere tydelig i min egen kommunikation og i kommunikationen med mine kunder – jeg ved hvilken retning, vi skal i for at optimere tid og penge.”

❓ Hvordan har du fundet tid til uddannelsen i en travl hverdag?

“Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at det ikke har været svært, og det har også krævet en ekstra indsats, men det har været det hele værd.

Så mit ‘hvordan’ har været hardcore prioritering.”

❓ Hvad har været det bedste ved uddannelsen?

“At have fået en håndgribelig metode, som går så praktisk til værks, at jeg ved helt præcist, hvordan de forskellige kunder skal kommunikeres med i ord og billeder, og hvordan følelser stimuleres – det skaber nemlig resultater og sparer tid.”

❓ Har Kundetypeuddannelsen været pengene og tiden værd? Hvorfor? 

“Ja. Det har været det hele værd. Jeg har fået en viden, som jeg har manglet i så mange år, jeg er blevet en del af et fællesskab, og så har det givet mig en følelse af at stå stærkere som konsulent.”

❓ Er der andet, der er relevant for andre at vide om Kundetypeuddannelsen, som du gerne vil fortælle om afslutningsvist? 

“”Just do it” – du vil ikke fortryde det.

Første gang du knækker koden på en udfordring, I har haft, med kundetypemetoden som afsæt, og chefen, kunden eller kollegaerne kommer og spørger: ”Hvad har du gjort?”. Så vil du takke dig selv for, at du gjorde det”.

Karina Bech Aagaard

Brand- og marketingkonsulent

https://brandid.dk/

 

Scroll to Top