PODCASTEN OM KUNDETYPER | Episode 23

Episode 23: Sport & Emotionelle Kundetyper®

I denne episode diskuterer Morten Kyvsgaard og Sanne Dollerup atter implementering af kundetyper, og denne gang er det i sportsbranchen. 

De sætter fokus på branchens mulige kundetyper og kobler det hele sammen med segmentering og målgrupper.  Til slut forklarer de også, hvordan kundetyper har et fremadrette syn, mens adskillige andre metoder er bagudrettet.

Er du blevet nysgerrig på at vide endnu mere om Emotionelle Kundetyper®,
har vi her et par forslag til at komme godt igang

Rådgivning

Det kan være en god idé at få hjælp til finde den kundetype, der passer bedst til jeres brand og virksomhed.

Få rådgivning i valg af kundetype til jeres brand her >

Kundetypebogen

Få en grundig introduktion til   segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper®, dets tilblivelse samt den optimale anvendelse i “Lommebogen – Emotionelle Kundetyper®”

Køb bogen her >

Redskaber

Med vores enkeltstående redskaber. kan du arbejde målrettet med specifikke indsatser i jeres markedsføring.

Ordlister til kundetyperne >

Farveguide til kundetyperne >

Transskription

Morten Kyvsgaard
Velkommen til endnu en episode af podcasten om kundtyper. Vi fortsætter i samme spor som sidst, Sanne, hvor vi diskuterede et universitet som et case. Og vi har faktisk fået et spørgsmål om en anden case den her gang, som jeg synes, vi skal prøve at dechifrere en lille smule. Og det drejer sig om en spørger her, der arbejder for en virksomhed, der sælger sportsudstyr. Sport, aktivitet, fællesskab, solosport vil være nemt at placere i en farve.
Men vil det være gavnligt at forholde sig til, at det fx er plus 60-årige, der køber golfudstyr og segmenterer på baggrund af det? Og det er 35-årige familiefædre og mødre, der køber fodboldudstyr. Demografi er meget målbar og konkret. Hvordan kan man kvantificere måling af følelser uden at skulle investere i kvalitative metoder? Lad os som sidst starte en lille smule overordnet sportsudstyr. Hvad tænker du?

Sanne Dollerup
Altså sådan overordnet, så vil landskabet se sådan ud, at du har flest, der henvender sig til den blå og grønne kundetype. Og det er fordi, at det at dyrke sport er noget, der er bundet op med konkurrence, disciplin. Det er noget, jeg skal. Der er mange sportsgren, der ligger nede i den grønne og den blå kundetype. Når det så er sagt, så kan det også godt være i den røde kundetype. Så der så vi for eksempel med Planet Nusa-brandet, der kom ind til den. De startede med at kommunikere til den røde kundetype og var meget på influencer og det trendy. Lige nu, der er sportstøj jo meget trendy.
Så på den måde kan man godt henvende sig til den røde kundetype. Til den gule kundetype, der er mere sådan yoga, mindfulness. Lidt mere blødere brand. Der er for eksempel sådan noget som Lululemon, som kunne henvende sig til den gule kundetype. Men ellers så ligger det mest nede i den blå og den grønne kundetype. Så det er de to kundetyper, der vil oftest være i spil. Men de andre kan selvfølgelig ikke udelukkes. Nu er det jo en anonymiseret case, det her. Ja.

Morten Kyvsgaard
Men altså, så det er nok også, man vil sige, at markedet er størst ved blå og grøn umiddelbart.

Sanne Dollerup
Ja, og konkurrencen er så også højst. Og konkurrencen er hårdest.

Morten Kyvsgaard
Gør det nogen forskel her? Vi ved det ikke, men gør det nogen forskel her om virksomheden udelukkende f.eks. har en fysisk kundetype? En fysisk butik? Eller har en kombination af en webshop-butik eller udelukkende af en webshop? Gør det nogen forskel?

Sanne Dollerup
Ja, altså det gør det. Det er det, vi tager med i overvejelserne. F.eks. hvis det er en lokal butik, der er en lokal ejer, som er meget lokal aktiv, og man ved, at det er ham, der ejer butikken. Måske er det et franchise. Det vil give en fordel i forhold til en grønne kundetype eksempelvis. Er det mere en butik, hvor der er optimeret rigtig meget online? Ja. Hvor det er en kæde, hvor afsenderne måske er lidt mere anonymiserede, så vil det give en fordel i forhold til den blå kundetype. Så derfor vil man selvfølgelig kigge på det og tænke, at den blå vil også… Altså, der skal være noget online. Der skal være en online-komponent.
Fordi de står måske lige og skal hurtigt købe noget, så gider de ikke ned i en fysisk butik og parkere bilen, hvis de hurtigt kan bestille det online. Og det kommer bare til at virke gammeldags, hvis du ikke har det online til den blå kundetype. Hvis det er lige de to kundetyper, der er i spil.

Morten Kyvsgaard
Jeg synes, det er sjovt at tage den her case, fordi der er flere ting i det. En af de ting, som jeg synes kunne være interessant lige, at du snakker en lille smule om, er f.eks. det der med… Det er jo meget bundet op på en sportsgren her. Så f.eks. bliver der nævnet noget med golf og fodbold. Jeg tænkte, at nogle gange… Folk, der spiller golf… Hvis man hører om kundetyperne, så kunne man måske resonere sig lidt frem til at sige, jamen golf… Det er blot. Fordi det er noget med konkurrence at gøre. Men så simpelt er det jo ikke.

Sanne Dollerup
Nej, altså nu har jeg arbejdet med nogle golfbaner. Og de ligger lidt mellem det blå og det grønne. Og det er også meget tydeligt, når man snakker med dem, at det er der, der går fejl. Det er der, de sidder og diskuterer i bestyrelsen. Skal vi være inkluderende og være for alle? Skal vi åbne arrangementer og være mere tilstede i lokalområdet? Eller er det mere det eksklusive, det business- eller virksomhedsorienterede? Vi skal henvende os til… Og der sidder de jo og diskuterer frem og tilbage, om det er det ene eller det andet. Og det er jo fordi, de ikke er klare i forhold til, hvilken brand de gerne vil opbygge.

Morten Kyvsgaard
Ja, og det er jo også noget med, at man kan sige, hvad er grunden til, at man spiller golf? Grunden til, at der er nogen, der vil bruge… Altså det er jo en dyr sport, må man sige. Så der er nogle ting, der ligger til højre benet der. Men der er vel også nogle grunde til, at jeg spiller golf, fordi jeg skal nedsætte mit handicap. Eller spiller jeg, fordi jeg skal ud og motionere? Der. er forskellige indgangsvinkler til.

Sanne Dollerup
Ja, det er der. Og du vil have begge indgangsvinkler. Du vil have nogen, der gør det for det ene, og nogen, der gør det for det andet. Du vil også have nogen, der prøver det én gang, som måske er rødt. Nu skal jeg ud til et firmaarrangement. Jeg har aldrig prøvet at spille golf før. Det er lidt sjovt at prøve det én gang. Det kan også være nogen, der er gule, som gør det meget for at mærke fællesskabet. Folk vil jo have forskellige motivationer for at spille golf. Men det, der er interessant, det er jo… Hvis det er sådan, at vi sælger golfudstyr, eller vi sælger nogle bestemte brands, eller vi har en golfbane, så vil det være meget stærkt, hvis det kommunikerer til én kundetype. Så jeg ved… Hvis jeg er sådan en, der spiller golf, fordi jeg gerne vil avancere, jeg vil gerne blive dygtig,
og jeg vil gerne have, at dem omkring mig tager golf seriøst. Jeg vil gerne have nogle lækre baner, og jeg vil gerne have nogle lækre faciliteter. Jeg vil godt tænke mig, at når vi er der, så er vi seriøse omkring det. Og jeg synes også, det kunne være fedt, hvis det samtidig er sådan, at jeg kunne udvide mit netværk strategisk, og vi kan snakke business. Hvis det er min motivation, så er det jo helt perfekt, hvis jeg ved, så skal jeg købe de her produkter, og det er dem, der er ekstra lækre. Jeg skal til den her golfbane, fordi det her, det sker. Så for eksempel Himmerland Golf Resort, de er ret gode til at kommunikere til den blå kundetype. Hvor det hele, det er jo så Lars Larsen, der har etableret det i sin tid,
og han er jo ret blå, så. Så der kommer nogle blå produktudviklinger. Og det emmer simpelthen af eksklusivitet og lækkerhed. Så det er egentlig det, jeg køber ind på. Jeg er så ret sikker på, at hvis du spørger kunderne, så vil de jo måske sige, at det er fordi, der er nogle gode faciliteter, og jeg kan godt lide fællesskabet osv. Og det er jo den klassiske med, at du ikke kan spørge kunderne.

Morten Kyvsgaard
Vi kan ikke stole på det.

Sanne Dollerup
Vi kan ikke stole på det, kunderne siger. Nej.

Morten Kyvsgaard
Gør det nogen forskel her, at det er sport i en bred paraply? Nu er det både, der bliver lavet golfudstyr og fodboldudstyr. Det er jo sådan lidt to forskellige segmenter inden for det at dyrke sport. Man forestiller sig måske, uden vi kender det, en bred sportsbutik, der har et rimelig bredt sortiment inden for forskellige sportsgrene. Gør det nogen forskel i forhold til kundetypen?

Sanne Dollerup
Altså det handler mere om brandet, end det handler om målgruppen. Så hvad er det for nogle brands, vi har, og hvilken kundetype henvender de brands overordnet til?

Morten Kyvsgaard
Altså de mærker, de har inden for det her. Hvad er det for nogle typer brands?

Sanne Dollerup
Ja, præcis. Det ville være det første, vi ville kigge på. Men egentlig så ville du sagtens kunne sætte golf og fodbold sammen i en webshop.

Morten Kyvsgaard
Ja.

Sanne Dollerup
Det er jo bare forskellige målgrupper eller forskellige behov.

Morten Kyvsgaard
Det, der så måske får en betydning, det er jo så, jamen altså, blå kontra grøn. Skal vi køre tilbud? Altså skal vi, hvor meget, altså hvad er prisniveauet? Hele indretningen faktisk også jo, hvis vi snakker fysisk butik, er jo også en interessant størrelse her.

Sanne Dollerup
Ja ja, alt er jo spillende, og det er jo det, der er interessant ved kundetyper, det er, at når vi så får valgt en kundetype, jamen så får vi nogle retningslinjer for, jamen så skal vi have butikken på den her måde, og webshoppen skal bygges op på den her måde. Det er de her produkter, vi skal have, og vi skal samarbejde med de her brands, og vi skal have de her stjerner i spil inde på sit. Vi skal sponsorere det her, så vi får sådan en fuldstændig klar retning for, jamen hvordan skal vi så opbygge det her brand til den blå eller grønne eller gule eller røde kundetype?

Morten Kyvsgaard
Ja, vi snakkede lidt i sidste episode omkring segmentering, altså demografi, klassiske segmenteringskriterier. Jeg tror, vi angriber det fra en lidt anderledes vinkel her i forhold til, der bliver spurgt i forhold til, at det er målbart og konkret i forhold til demografi, altså alder, køn, geografi osv. Det er jo egentlig en form for en sådan rammesætning for, hvem man gerne vil henvende sig til, som egentlig kommer til at udelukke nogen. Fordi hvis man for eksempel henvender sig til plus 30-årige, der sælger golf i sin segmentering på Facebook, Instagram,
så lukker man jo automatisk for alle dem, der ikke opfylder de kriterier.

Sanne Dollerup
Altså de der er yngre for eksempel.

Morten Kyvsgaard
Men det gør kundetyperne egentlig ikke på samme måde, selvom mange tror det. Kan du ikke lige prøve at sætte nogle ord på det i forhold til det, selvom man tager et valg?

Sanne Dollerup
Jo, altså i sidste episode, der snakkede vi om universiteter. Og der giver det rigtig god mening at have demografi. Fordi det er nogle helt bestemte tidspunkter i livet, man står over for det her valg. Hvis vi så i stedet for snakker golfudstyr, så giver det mindre mening. Fordi at hvis du vælger en kundetype, så bliver du meget specifikt i dine budskaber og din markedsføring, og så behøver du ikke på samme måde at have målgrupper. Vi har egentlig målgrupper for at blive meget specifikt i kundernes behov. Men hvis du har kundetypen, behøver du ikke på samme måde i nogle tilfælde at være det. For eksempel i det her med golfudstyr. Så hvis vi nu får valgt, at det enten er den grønne eller den blå kundetype,
så behøver vi ikke at have de her under målgrupper. Så kan vi sige, det er alle der har brug for lækkert eksklusivt golfudstyr, eller det er alle der har brug for ordentligt golfudstyr til en god pris. Hvor du ikke skal stå og prale på banen, men du skal bare have noget golfudstyr, der virker. Så det er to forskellige budskaber, og den kan du så smække ud som annonce, uden at der er en specifik aldersgruppe på. Til den grønne kundetype vil der være en aldersgruppe i forhold til, hvilke medier vi skal ud på. Men det er noget andet.

Morten Kyvsgaard
Ja, og det der så vil ske i praksis, når man sætter sin annoncering i gang på Meta, altså Facebook, Instagram eksempelvis, det er jo, at den vil fordele det efter, hvor den filner fælles køb, hvis det er det, man optimerer efter. Så inden for at få det til at købe, så skal man jo købe det til, og inden for det aldersspænd, hvor man egentlig giver algoritmen noget spillerum, gør man egentlig sig selv en tjeneste i sidste ende, ved at holde den form for segmentering bredt, i stedet for at blive alt for niche i forhold til, hvem der skal købe.

Sanne Dollerup
Ja, og det er jo egentlig det, som rigtig mange, der arbejder med markedsføring, gør nu, det er, at de kommer ud til en virksomhed, og hvis virksomhederne er dygtige, så siger de, at vi vælger en målgruppe. Hvis man ikke kender kundetyper, så er det det bedste at gøre. Fordi hvordan skal du ellers være specifik i din markedsføring, hvilke medier skal du være på, hvordan skal du nogensinde finde frem til en markedsføringsstrategi, hvis der ikke er en målgruppe. Men vi har været ude ved nogle virksomheder, hvor de har været kommet til at sætte sig for snæver på en målgruppe. Hvor hvis de havde arbejdet med kundetyper, kunne de have arbejdet med en bredere målgruppe fra starten. Fordi grunden til, at man bruger målgrupper, det er jo for at blive specifik i sine budskaber og sin markedsføring. Men når du har kundetypen, så bliver du specifik i dine budskaber og markedsføring,
samtidig med at du henvender dig til alle mennesker. Ja. Fordi du henvender dig til et indkøbshumør. Hvor hvis du arbejder med en målgruppe, så er det en specifik gruppe mennesker. Og det er det, der er forskellen. Du kan i virkeligheden arbejde med kundetyper uden at have en målgruppe. Og du kan egentlig også arbejde med en målgruppe uden at have kundetyper. Det vil selvfølgelig i nogle tilfælde være godt at kombinere de to ting. Der er også nogle gange, hvor man kan kun have kundetypen. Det vil selvfølgelig være aller stærkest, hvis man er opmærksom på, at der er noget, der hedder kundetyper. Og har vi et produkt ligesom golfudstyr, hvor vi faktisk ikke behøver at have en specifik målgruppe.
Fordi det giver virkelig en masse muligheder i forhold til at tale til mange flere mennesker. Hvilket det jo så i sidste ende giver mere salg.

Morten Kyvsgaard
Jeg har faktisk et sjovt eksempel. Og det er ældresagen. Ældresagen er navn, tænker man. Det må være de ældre.

Sanne Dollerup
Ja.

Morten Kyvsgaard
Men man kan prøve at spørge derude, den næste man møder, er du medlem af ældresagen? Fordi ældresagen har enormt mange medlemmer, der ikke er i den klassiske betegnelse for ældre. Og det synes jeg er enormt interessant. Også fordi navnet i sig selv er sådan ligesom aflukket i det. Men jeg har en søster, og hun er ikke engang fyldt 40 år endnu. Og jeg tror faktisk, hun er medlem af ældresagen. Simpelthen fordi de har nogle gode fordelagtige vilkår, og man får nogle rabatter. Men jeg synes bare, det er et sjovt case her.
Fordi ældresagen kan man sige, det kunne godt være, det er en primær målgruppe. Da naturen nok er de ældre.

Sanne Dollerup
Men der er jo en stor sekundær målgruppe, som man kunne klippe af, hvis man sådan skar hele det ben af. Ja, det har du fuldstændig ret i. Altså der vil du virkelig lave en kæmpe fejl, hvis du sagde, at ældresagen er 65+.

Morten Kyvsgaard
Men det er grøn kundetype.

Sanne Dollerup
Ja, ja. Det er meget rart, ikke? Jo, hvis du så tager målgrupper væk, og så siger du, det er grøn kundetype. Ja, så vil du kommunikere til alle aldersgrupper. Så det er jo det, der er…

Morten Kyvsgaard
Og det kan lykkes, selvom man kalder sig selv for ældresagen.

Sanne Dollerup
Det kan nemlig sagtens lykkes, fordi det bliver nemlig en sag, ældresagen er en sag. Så hvis jeg vælger at støtte ældresagen, så er det fordi, jeg støtter sagen om at give gode vilkår for ældre. Det er jo derfor, det bliver sådan en mærkesag. Så derfor, så i det tilfælde, vil det blive enormt god mening at henvende sig til den grønne kundetype. Og så kan du komme tilbage. Det kan godt være, at man har nogle forskellige aldersgrupper inden for det, men du behøver det ikke.

Morten Kyvsgaard
Nej. Jeg synes bare, den er lidt sjov, men det kan man jo lige tykke lidt på det der med, hvor meget man segmenterer. Altså, fordi det ene… For det første udelukker de ikke hinanden. Men der er måske en point i det, jeg tænker i, at når alle mennesker har de her sider i sig, jamen så åbner man egentlig flanken op. Udover at tænke så meget i segmentering. Ja, præcis. Og så snakker vi også lidt om, før jeg trykker optag her, i forhold til det der med at gå ind og kigge på data. For det var sådan noget, jeg ville gøre måske, hvis jeg var webshop-ejer eller butiksejer.
Og så gå ind og trække nogle sådan demografiske data på, hvem har egentlig købt noget ved os. Så kan det jo godt være, at det viser sig, at der er en generel tendens til, at det er folk, der er plus 60 år. Men det kan jo også være farligt.

Sanne Dollerup
Ja, altså jeg har lige snakket med en virksomhed, som havde… De havde 65 plus. Sagde de? Ja, de havde 65. Altså de var inde og kigge backenden, så fandt de ud af, at det er mest 65 plus, der køber vores produkt. I virkeligheden, så er jeg faktisk… Altså den information kunne ikke være mere ligegyldig.

Morten Kyvsgaard
Nej.

Sanne Dollerup
Altså jeg har jo fuldstændig… Der er også nogen, der starter med at sige, at vi har 60% mænd og 40% kvinder. Okay, men det kan jeg ikke bruge til noget. Nej. Nå, okay, så det er alle mennesker, eller hvad? Altså det er jo… Det siger ingenting. Nej. Demografi siger intet omkring kundetypen. Også hvis det var 100% mænd eller 100% kvinder, det siger intet om kundetypen. At de bor i Vestjylland eller i Indre København eller du ved, i sommerhusområder, det siger intet om kundetypen. Nej. Det kan være en fin information at have. Det kan være godt at kombinere.
Hvis jeg nu for eksempel vil sælge fællesboliger i Spanien til nogen, der er i form af at man har et sommerhus, så kan det være en god… Godt at vide. Ja. Men først så kan vi have fundet ud af kundetypen. Ja. Og så kan vi gå ind og se på målgruppen.

Morten Kyvsgaard
Ja, altså…

Sanne Dollerup
Hvis det er relevant. Ja.

Morten Kyvsgaard
Jamen altså, det er en god pointe, for jeg tænkte også, at det kunne være relevant at sige, at man ved, at vi har på Vesterbro og Østerbro og Nørrebro eksempelvis, har vi en hardcore skare af kunder potentielt. Hvis man så har en grøn kundetype, jamen så har man jo mulighed for at lave noget segmentering. For eksempel på sin Facebookannonce, som er en hyperlokal markedsføring. Så giver det god mening at kombinere den viden, man har om det.

Sanne Dollerup
Men du skal først kende kundetypen.

Morten Kyvsgaard
Ja, præcis. Du skal så vide, at det er grøn eksempelvis. Men kombinationen af de to ting. Men du vil ikke kunne bruge det der i sig selv. Så det er jo god information begge veje rundt i forhold til den del af det.

Sanne Dollerup
Det er det. Men når vi afgør kundetypen, så er demografi… Der kan du ikke bruge det. Der kan du ikke bruge det, men du kan bruge det omvendt. Ja. Men man skal passe på med, når man arbejder med markedsføring i forhold til målgrupper. At man ikke kommer til at være udelukket med sig.

Morten Kyvsgaard
Ja. Og det er ofte den indvinding, vi møder i forhold til kundetyper.

Sanne Dollerup
Ja ja, så udelukker vi en masse. Nej, det er netop det, du ikke gør.

Morten Kyvsgaard
Så blev spurgt til noget interessant i forhold til det der med, at det er målbart. Hvordan kan man kvantificere måling af følelser? Og det er jo næsten en filosofisk podcast værdig, hvordan vi gør det. Men det handler jo om det der med at kunne anskueliggøre. Det er klart. Hvilke kundetyper, og hvilken værdi det har. Hvad er dit trick på det?

Sanne Dollerup
Altså det er jo klart, at hvis man nu er vant til at kigge på, du ved, nu får vi så mange 65 plus ind. Eller nu er der så mange kvinder, og nu begynder vi at få nogle unge ind. Hvis man begynder, hvis man kigger på tal på den måde, så er det at snakke om følelser, virker sådan lidt hokus pokus. Jo. Men det handler simpelthen om at tage nogle andre videnskabelige metoder i brug. Så at kigge på data på den måde, er jo en måde at validere det, vi gør på den måde. Vi bruger nogle andre måder at validere det på. Vi er case baseret. Vi går ud og kigger på dem, der gør det godt, og ser på mønstre i det.
Samtidig med at vi kombinerer det med teori omkring grundlæggende motivationer for at købe noget. Og det er en anden videnskabelig måde at gøre det på. Det handler egentlig mere om, hvor vi går ud og kigger på eksempler, frem for at kigge indad. Det er egentlig det, der er lidt vores approach. Det er, at vi går ud og kigger på, jamen hvad sker der trendmæssigt i landet? Hvad er det for noget kundeadfærd, vi ser? Hvad er det for nogle mønstre, der er? Og så kan virksomhederne så tabe ind i det. Og der har jeg tænkt lidt på her på det sidste, at det giver jo… Det er jo ikke sådan, at man får at vide, det her store brand skal du sigte dig imod. Det er jo sådan, at du får hele vejen derind.
Det kan godt være, at man kan tage et stort brand, og så kan vi sige, Nå men, der er nogle fejl her. Der er noget, der skal forbedres her. F.eks. som vi lige snakkede om med universitetet. Men det er jo også, hvordan opbygger du et brand. Der bliver rødt, der bliver gult, der bliver blåt, og der bliver grønt. Hvordan er hele vejen til at opbygge et brand? Det er egentlig det, der er, som vi har retningslinjerne for. Det er selvfølgelig også at styrke et eksisterende brand, at man bliver tydelig i, hvad er det egentlig for et brand, vi har? Hvad skal vi gøre? Hvad skal vi ikke gøre? Men det er også hele den der vej til at opbygge et stærkt brand. Ja. Og det er det, der er lidt noget andet her. Vi har en anden videnskabelig måde at gøre tingene på.
Og det er fordi, følelser kan man ikke måle og veje på samme måde. Ligesom vi lige lavede en joke med, at du ikke skal spørge dine kunder. Nej. Fordi følelser er ubevidste. Du kan ikke spørge folk om, hvad er dine følelser omkring. Det kan godt være, at jeg kan sige lidt om mine gode følelser, men du kan ikke beskrive noget, der er ubevidst. Jeg har en god mavefornemmelse omkring det. Det er svært at få ud på den måde. Du kan heller ikke se det i tallene på webshoppen. Du kan måske se det i forhold til, hvad er det for nogle slags produkter, kunderne køber? Ja. Hvad er det, de klikker på? Hvad er de interesserede i? Selv det vil jeg være lidt påpasselig med. Fordi dem, der klikker, er dem, der køber. og bliver loyale kunder i lang tid.

Morten Kyvsgaard
Ja, og det bliver altid reaktivt. Det bliver altid sådan bagudrettet.

Sanne Dollerup
Ja, det er også en anden ting, det her med, at når du kigger på den måde, så kigger du bagud. Så kigger du i bakspejlet i bilen. Hvor kundetyperne, så kan du kigge ud af forruden. Hvad er det for nogle trends der er på vej? Hvad er det for nogle grundlæggende grunde til, at folk køber ved os? Og hvad skal vi så tabe ind i?

Morten Kyvsgaard
Jamen, man kan jo se, at man kunne trække en streg i sandet, som du sagde, så sent som i sidste episode. Og begynder man så at arbejde kontinuerligt med det her, jamen så kan man jo trække en streg i sandet fra den dag, man begyndte at arbejde med det, og så en antagelig periode fremadrettet og se. Det er jo ikke fordi, man skal gøre noget anderledes, end det man kender i forhold til demografi og sådan noget. Det er stadigvæk et spil. Men man forbedrer vel alt andet lige sin tilgang til sin markedsføring. Og så kan man jo se hen ad vejen.

Sanne Dollerup
Det er jo meget nemt. Det er meget nemt at teste her. Altså hvis man nu er sælger, så kan jeg jo prøve at teste ved at tage noget tøj, der passer mere til en kundetype. Ha’ noget materiale, der passer mere. Prøve at tale mere til en specifik kundetype, og så se resultaterne af salgssamtalen. Jeg kan lave en annonce, der er fuldstændig målrettet af en specifik kundetype, og se hvordan den performer. Vi kan prøve at lave en messagestandard, der er lidt mere målrettet. Vi kan teste på alle mulige forskellige måder. Laver en landingsside på hjemmesiden, der er mere målrettet. Og så se hvordan det performer. Ja. På den måde er det jo nemt at teste af i små bidder. Ja.

Morten Kyvsgaard
Den her episode og den forrige episode taler meget godt ind I forhold til det her med sammenspil med de klassiske segmenteringskriterier, og måder at tilgå det her på. Jeg ser det jo som en kæmpe forbedring, og ikke som en modstridende part, at man arbejder med kundetyper.

Sanne Dollerup
Ja, det er egentlig et lag, man indsætter. Et lag, hvor man så får en masse viden omkring sine kunder, som man ikke havde før.

Morten Kyvsgaard
Lige præcis.

Sanne Dollerup
Og det gør, at man bliver dygtigere i forhold til målgrupperne.

Morten Kyvsgaard
Ja, så synes jeg også i sidste ende, at det handler om at træffe gode beslutninger. Når man arbejder med markedsføring. Og det er beslutningsgrundlaget. Hvis det ikke altid skal være bagud skuene, og man også skal kigge en lille smule længere frem i kikkerten, så har man brug for kundetypmetoden, vurderer jeg. Fordi ellers så kommer man netop til at lave Henry Ford’en, hvor man kommer til at spørge kunderne om, hvad de vil have, og så vil de have en hest, i stedet for at få en bil.

Sanne Dollerup
Ja, præcis.

Morten Kyvsgaard
Yes, jamen det var ordene for den her episode. Og hvis man er nysgerrig på kundetyper, og i virkeligheden, hvordan man vælger sin kundetype, fordi det er lidt det, vi har talt ind i den her episode, så gå ind på kundetyper.dk og læs mere om det. Vi høres ved.

Scroll to Top