De kunder, der kommer nu, er lettere at stille tilfreds…

Damir Stojkovic, Direktør, CCW

”Vi tog fat i Institut for Kundetyper, fordi vi havde brug for at blive meget klogere på, hvem vores kunder er. Indtil nu har vi meget brugt vores målgruppeindblik på Google og Facebook. Men vi ville gerne et spadestik dybere end køn og alder, fordi det ikke rigtigt fortæller os noget om vores kunder. Alle kvinder og mænd fra 18 år og opefter kan have en bil og potentielt set være i vores målgruppe.

Så det var interessant for os at få en mere teoretisk baggrund for, hvordan vores produkter og koncept trigger nogle kunder mere end andre.

Der er sket meget siden vi begyndte at fokusere på én kundetype. Det har givet os meget i forhold til produktudviklingen, fordi vi nu forstår de forskellige stadier, vores kundetype kan være på. Nu kan vi ramme kunder på mange forskellige niveauer, og vi kan identificere dem, der har mentaliteten til at passe til vores koncept. Vi kan parre og udvikle vores produkter til vores kundetyper, så produkterne er blevet skarpere.

Vi har fået mere blod på tanden i forhold til at arbejde med vores strategier og markedsføringsplaner. Vi har udviklet vores produkter, og vi er igang med at skifte farver og logoer, fordi vi var meget målrettet mod en anden kundetype, uden at vide det. Så hele identiteten er ved at blive ændret herunder vores venteværelser, der nu er indrettet anderledes, vores farver, logo og alle detaljer omkring vores visuelle identitet.

Den største forandring vi har oplevet er, at vi blevet mere målrettede og tør sige nej til nogle kunder for at prioritere andre. Nu kan vi sige ja til de kunder, der passer bedst til vores forretning. Og vi kan allerede nu se, at de kunder, der kommer, er lettere at stille tilfreds, fordi vi nu tiltrækker de kunder og biler, som konceptet passer bedre til.”

Damir Stojkovic 

Scroll to Top