Derfor virker segmenterings-værktøjet Emotionelle Kundetyper®
Derfor virker segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper®
Segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper® er et forskningsbaseret, praktisk og jordnært værktøj til at opdele kundegrupper i fire håndterbare segmenter – ud fra de følelser man ønsker at koble til sit brand og fremkalde i selve købssituationen.
Sådan tænker vi segmentering
Det er primært emotioner, der guider kunder igennem en købsproces og købsbeslutning. Det er derfor af afgørende betydning at vide, hvilke følelser virksomheden får fremkaldt hos hver kundetype i den enkelte købssituation.
Segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper giver jer løsningen på, hvordan man kommunikerer til følelserne og effektivt målretter salgs- og markedsføringen hertil.
Som virksomhed vil jeres udbytte være besparelser på både tid og penge, da I ikke skal bearbejde kunder, som reelt ikke er interesserede. Samtidig får i et segmenteringsværktøj som er nemt og effektivt til at omsætte strategi til praksis.
Brug kundetyper når:
- du vil kommunikere via kundens følelser
- du vil ændre en neutral eller negativ mavefornemmelse til en god
- du vil motivere kunden til køb eller handling
Hvad siger forskningen?
I modsætning til traditionelle segmenteringsmetoder, hvor man typisk opdeler kunder efter alder, køn, indkomst, geografi, civilstand og lignende, bygger Emotionelle Kundetyper® på et solidt fundament af psykologi, markedsstudier, empiriske studier, kommunikationsteorier, neurovidenskab m.m.
Forskningen har vist, at det er meget forskelligt, hvad der skal til, for at mennesker får lyst til at foretage et køb – men overordnet kan kunder inddeles i fire forskellige emotionelle kundetyper, opkaldt efter farverne rød, gul, grøn og blå. De fleste mennesker indeholder alle de fire emotionelle kundetyper, men når man markedsfører sig, er det mest effektivt bevidst at fremkalde og målrette sig tydeligt mod én kundetype i samtlige kommunikationsindsatser.
At omsætte
strategi til praksis
Med kundetyper får du adgang til den komplette manual til at omsætte dine markedstrategier til praksis med:
- farvekort målrettet kundetypen
- skabeloner til hjemmeside, landingpages og nyhedsbreve
- billeder, grafik, opslag i sociale medier mm.
- ordlister og tjeklister
- opdateringer om de nyeste tendenser
Lær de 4 kundetyper at kende
Her får du et kort indblik i de overordnede karakteristika for de fire emotionelle kundetyper beskrevet som var det konkrete personer.

Den røde kundetype
Den røde kundetype har et stort behov for at opnå stimuli. Der skal underholdes og overraskes, og hyppig fornyelse er essentielt, hvis du vil sælge til og fastholde interessen fra den røde kundetype.
Denne kundetype interesserer sig for trends, design og originale ideer og er i høj grad drevet af passion og nysgerrighed.
Den røde kundetype-side er typisk vækket pga. kedsomhed.

Den gule kundetype
Den gule kundetype har et stort behov for, at der er en god relation imellem jer. Motivationen bag et køb er at yde omsorg. Det kan enten være for andre – eller for sig selv.
Hvis du kan hjælpe den gule kundetype med at drage omsorg og ikke mindst gøre livet lettere, har du en glad og tilfreds kunde.
Den gule kundetype-side er typisk vækket pga. følelsesmæssig ubalance.

Den blå kundetype
Den blå kundetype stiller høje krav til standarden og til dig som leverandør. Der ønskes kontrol i enhver situation, og det vil altid være et mål at nå videre, højere, mere – og det stopper aldrig.
Hvis den blå oplever, at du kan levere produkter eller ydelser, der kan sikre succes, har du i den blå en beslutnings- og købestærk kunde.
Den blå kundetype-side er typisk vækket pga. følelsen af fastlåsthed.

Den grønne kundetype
Den grønne kundetype er den rolige, velovervejede, grundige kundetype. Det meste kan bekymre, og derfor er det vigtigt, at købsprocessen imødekommer alle eventualiteter.
En ærlig relation og tillidsskabende elementer, der beroliger den grønne kundetype, er nøglen til den grønnes køb og loyalitet.
Den grønne kundetype-side er typisk vækket, pga. utryghed.
Aldrig har det været vigtigere at ramme rigtigt
De usikre omstændigheder i verden får dine kunder til at tøve, mere end sædvanligt. Måske oplever du større prisfokus eller at dét, der plejede at virke har mistet effekt?
En stærk segmentering af kunderne hjælper dig til at få det optimale udbytte af marketingbudgettet. Ved at anvende segmenteringsværktøjet, sikrer du nemlig at kun den valgte emotionelle kundetype bliver bearbejdet.
Til gengæld kan du sørge for at målrette alle indsatserne rigtigt – og skabe et klart og tydeligt brand:




Nye vinkler på forbrugerforståelse
Segmenteringsværktøjet Emotionelle Kundetyper giver nye vinkler på forbrugerforståelse og hvordan man motiverer til køb. Du får indsigter, som gør salg, marketing og kommunikation mere vedkommende og rammende – og får flere tilfredse og loyale kunder.
Du får viden om, hvordan du forbedrer jeres nuværende marketingstrategi, så I øger både jeres nuværende og potentielle kunders motivation til at foretage et køb eller handling.
Når du kender virksomhedens primære kundetype, så ved du eksempelvis:
- Hvilke følelser, I som brand får mest ud af at fremkalde
- Præcist, hvilken identitetsfortælling der er i spil i forbindelse med det pågældende køb
- Hvilken type af produkter og ydelser, der er mest efterspurgte
- Hvilke markedsføringskanaler der vil være mest relevante (og det modsatte)
- Hvilke ord, farver, former, billeder, grafiske virkemidler m.m. der vil virke bedst
Kendt af mere end 10.000 danske virksomheder













Vil du vide endnu mere
Vi ser frem til at høre fra dig.